Det bedste køb, jeg har gjort til tider er klart den lange, stramme kjole, som jeg købte for et par uger siden. Jeg købte den i en lille butik tæt ved min lejlighed, som ligger ved Jægersborg Allé i Charlottenlund og hedder Chopin Charlottenlund.

Kjolen er fra et mærke, som jeg ikke kender og aldrig har hørt om. Men den var bestemt ikke helt billig. Den var heldigvis for mig sat ned med 40%, men førprisen gjorde næsten helt ondt i øjnene.

Jeg vil så også sige, at den er alle pengene værd, og det er lige før, jeg havde købt den, selvom den ikke var sat ned, for den sidder virkelig godt på mig og giver mig et look, som jeg ikke har andet tøj, der giver mig.

Det specielle ved denne lækre kjole er, at den er et outfit i sig selv. Hallo, hvilke andre former for tøj eller beklædning kan lige prale af at være et outfit i sig selv? Ja, jeg kan ikke komme i tanke om andre, så 1-0 til min nye kjole.

 

Lidt smådirty

Kjolen har kun været brugt et par gange siden, jeg købte den, men det er fordi den altså ikke henvender sig til enhver anledning. Den er sort, stram, meget tætsiddende og så har den sådan noget, ja hvad kan man kalde det, noget net-agtigt oppe over brystkassen og også ved de lange, stramme ærmer.

Man kan nok gå så vidt som til at kalde den lidt smådirty, men det er ikke for meget. Den er ikke vulgær på nogen måde, men den viser alle former, og det gør jo ikke noget, for nogle gange føler man da ikke, at de skal skjules.

Men det er jo blandt andet også grunden til, at den kun har været i brug et par gange.

 

Kan ikke bruges til alle anledninger

Mit fine køb af denne flotte kjole betyder i hvert fald ikke, at jeg har fået mig en kjole, som jeg kan have på til familiefødselsdage og sammenkomster, men den er derimod fuldstændig perfekt til en tøsetur ud og spise noget god mad og så videre i byen, og til en julefrokost eller lignende er den også det oplagte valg af beklædning.

Det fede ved den her kjole er, at jeg sagtens kan mærke og ikke mindst se på den, at den er dyr og har kostet nogle klejner. Jeg elsker at have noget luksuriøst og blæret, og jeg kalder et selvforkælelse at forære mig selv sådan en flot og lækker kjole fra Chopin.